Du har ingen varer.
André Clouet Cuvée "Un Jour de 1911" 100% Grand Cru Bouzy Pinot Noir
Her er en Champagne, hvor bouquet'en er rig, bred og elegant med kompleks frugt, halm, nødder og mineraler.
Smagen er tør, frisk og fyldig med lækker, rig frugt, herlig balance og noter af æbler, pærer, lys chokolade, æbelmost, brød og mineraler.
En stor, bred og forførende Champagne.
De fleste Champagnehuse har det, de kalder en prestige Cuvée.
En Champagne, hvor huset "lægger sig ekstra i selen" for at frembringe en unik Champagne.
Hos André Clouet hedder den ”Un jour de 1911”. Det ville være fristende og nærliggende at tro, at det var et udtryk for årgangen.
Det er det dog ikke, og så alligevel... Historien fortæller nemlig, at Jean-François bedstemor kunne berette, at dengang hun var ung, da smagte vinene meget bedre. Beviset ville hun komme med, da hun mente at have gemt et par flasker Champagne fra årgang 1911.
Da flaskerne endelig blev fundet frem, var de sirligt indpakket i stråmåtter, foliet var tydeligvis påsat af forsigtige hænder og pakket i små trækasser.
Champagnen, hun serverede, var fantastisk. Det måtte man da kunne gøre igen, mente Jean-François, og det gjorde han så!
Indpakningen er tro mod det oprindelige, men vinen er sammensat af udvalgte fade fra 3 forskellige årgange. 25% er fra 1995, 50% er fra 1996 og 25% fra 1997
Den årlige produktion er kun 1.911 flasker. Flaskerne er degorgeret den 6. juni 2016.
Hos André Clouet Champagne har man lavet Champagne siden 1751.
Huset drives i dag af Jean-François Clouet.
Champagnerne fra André Clouet er kraftige og generøse med en bred frugtfylde og storladen Pinot Noir smag.
Hans champagner får den fulde luksuriøse behandling i kælderen. Alt laves i hånden, som man har gjort på gården i århundreder.
Lige fra plukning af druerne til sortering og til at der skal laves "remuage" (drejningen af flaskerne i deres "pupitres" (flaskeholdere)), så udføres dette manuelt af yderst kompetente hænder, der stort set ikke har foretaget sig andet hele livet.
Alt dette er med til at André Clouets Champagner i dag har en meget høj og unik kvalitet.
Det er Champagner, der er meget sprælske og kødfulde i stilen. Jean-Francois Clouet ønsker ikke at bruge en for høj dosage, da han mener, at det ”søde” kvæler friskheden og dermed hele ideen om Champagne.
Produktionen er uhyre begrænset. Det bliver kun til ca. 65.000 flasker om året, alle Grand Cru Bouzy.
Det lille familiedrevne foretagende ligger i den måske mest eksklusive del af Champagnes Grand Cru kommuner, Bouzy. Flere af Clouets champagner er produceret udelukkende på Pinot Noir, da netop Bouzy er kendt for at have de ideelle vækstbetingelser for denne ellers så vanskelige drue.
Familiens marker ligger lige ved siden af Bollingers berømte vinmark med de gamle upodede vinstokke, som danner grundlag for Bollinger RD.
At Champagne ikke bare er Champagne kommer rigtigt til udtryk hos André Clouet. En lille eksklusiv del af Champagnes kommuner er blevet tildelt Grand Cru status.
De fleste af de større Champagnehuse køber druer fra forskellige kommuner, og kan derfor ikke gøre brug af denne klassificering ved eventuelle blandinger.
Der findes dog en række mindre Champagneproducenter, der udelukkende gør brug af druer fra egen kommune / egne marker.
En af disse vinbønder er Andrè Clouet.
Den kendte ”Champagne-journalist” Richard Julin skiver i sine bøger ”The labels look old-fashioned – either you love them or hate them. The wines, on the other hand, are hard to dislike”.
-
- NV
- Champagne
- 75 cl.