Du har ingen varer.
André Clouet Brut Grande Reserve Jeroboam (3 liter)
Lidt om André Clouet Champagne
De fleste af Clouets champagner er produceret udelukkende på Pinot Noir, da netop Bouzy er kendt for at have de ideelle vækstbetingelser for denne ellers så vanskelige drue. Totalt råder man over 8 hektar vinmarker alle beliggende i Bouzy.
Nogle af marker ligger ved siden af Bollingers berømte vinmark med de gamle upodede vinstokke, som danner grundlag for Bollinger Vieille Vignes.
Hvor Clouet-familien egentlig stammer fra er forsvundet i tidens løb.
Man ved at medlemmer af familien tidlige stod for kongens trykkeri.
Familien begyndte at opkøbe vinmarker i starten af 1600-tallet og det tog Clouet-familien mere end to årtier og flere generationer at opkøbe vinmarker i Bouzy.
Huset André Clouet Champagne lavede deres første Champagne i 1741.
Det lille familiedrevne foretagende ligger i en af de mest eksklusive dele af Champagnes Grand Cru kommuner, Bouzy.
Huset drives i dag af Jean-François Clouet. Hans Champagner er enormt smagfulde med mange nuancer og en bred pallette af smagsindtryk samt kraftig fylde og storladen Pinot Noir smag.
Jean-François holder fast i traditionelle klassiske dyder i sin Champagne produktion.
Alt laves i hånden, som man har gjort på gården i århundreder. Lige fra plukning af druerne til sortering og til at der skal laves remuage.
Denne ældgamle behandling af flasker er i øvrigt desværre ved at uddø i Champagne. I de fleste store vinhuse er det stolte håndværk afløst af moderne teknik – men altså ikke hos André Clouet. Alt dette er med til at André Clouets Champagner i dag har en meget høj og unik kvalitet.
Det er Champagner der er meget sprælske og kødfulde i stilen. Jean-Francois Clouet ønsker ikke at bruge en for høj dosage, da han mener, at det ”søde” kvæler friskheden og dermed hele ideen om Champagne. Produktionen er meget begrænset. Det bliver kun til ca. 65.000 flasker om året, alle Grand Cru Bouzy.
- NV
- Champagne
- 300 cl.