Du har ingen varer.
Ayala Blanc de Blancs 2016 Brut
Champagnen er lavet på 100% Chardonnay og har en dosage på 6 g/l.
Ayalas Vintage Blanc de Blancs bliver produceret i begrænsede mængder og kun i exceptionelle årgange.
Druerne til denne Champagne kommer fra husets bedste crus-marker i Côte des Blancs.
Man vinificeres hver enkel parcel for sig for at bevare udtrykket og karakteren fra hvert terroir,samtidig giver det fantastiske blendings-muligheder.
Efter blending ligger Champagnen i mere end 6 år i kælderen inden degorgering og 6 måneder efter.
Det er en Champagne der har en let gylden i farven med hvidguldsreflekser og meget fine, delikate bobler.
Bouqueten er subtil og indbydende med delikate noter af hvide blomster, citrusfrugter, honning og brioche.
I smagen er der en fantatsik balance af firkshed og dybde. Her finder man noter af citrusskal, hvid fersken, flint, ristede mandler og brioche der er med til at skabe den perfekte balance. Her er en bemærkelsesværdig mineralitet og friskhed, som sammen giver en helt fantastisk kompleksitet.
Eftersmagen er lang med en flot mineralsk finish.
Det er en Champagne der egner sig fortræffeligt til retter som torsk med beurre blanc sauce, skaldyrsrisotto, ceviche, charcuteri og faste oste.
Ayala navnet stammer tilbage fra de Edmond de Ayala giftede sig ind i det bedre borgeskab i Champagne byen Aÿ i 1860.
Han startede et Champagnehus der hurtigt fik kæmpe succes, ikke kun i Frankrig, men også i England.
Champagne Ayala har igennem 150 år været kendt som den klassiske elegante og velsmagende Champagne.
I 2003 blev Ayala overtaget af Champagnehuset Bollinger.
Man er startet med at genplante marker, renovere vineriet og investeret i kælderen.
Man har også nedsat udbyttet pr. hektar, således at vinens kvalitet og koncentration bliver løftet.
Alt det er sket med respekt for at bevare Ayalas filosofi og stilen i Champagnerne.
Huset er beliggende i den lille by Aÿ og Ayalas Champagner produceres kun af druer fra egne marker.
Markerne er klassificeret som Grand Cru eller Premier Cru marker og man høster Pinot Noir fra Aÿ, Mareuil sur Aÿ, Louvois, Bouzy, Tours sur Marne, Chigny les Roses, Rilly og Ecueil. Chardonnaydruerne er fra Cramant, Chouilly, Cuis og Vertus. Pinot Meunier kommer fra Venteuil, Cerseuil, St Martin d'Ablois og Chavot.
- 2016
- Champagne
- 75 cl.