Du har ingen varer.
Ayala Brut Nature, Zero Dosage
Ayalas Brut Nature laves uden tilsat dosage. Den lagre længere på bærmen (sur lie) hvilket gør denne cuvée knivskarp og rank, med udsøgt struktur og friskhed.
Zero dosage. Betyder at der ikke er tilsat sukker i den liqueur d'expédition der afslutningsvist giver Champagnen, Ayalas karakteristiske tørre touch.
Det er en lys strågul Champagne med en let perlende mousse.
Duften er aromatisk med note af citrus, hvide blomster og østerskal.
Smagen er elegant og delikat med noter af østersskal, citrus, hvid fersken, grønne mandler og flint.
Eftersmagen er lang og delikat med en flot mineralsk finish.
Perfekt som aperitif, på terrassen eller til lette retter med fisk, skaldyr, fjerkræ, hårde oste mm.
Druerne til Ayalas Brut nature stammer mere end 70 crus fordelt på Côte de Blancs Montagne de Reims, Vallée de la Marne, Aube, Vitruat og Sézannais.
Druerne håndhøstes og vinificeres hvert for sig i rustfrit stål.
Dette er med til at give Champagnen Ayalas karakteristiske friske stil.
Denne cuvée er lavet på Chardonnay med mindre mængder af Pinot Noir og Pinot Meunier.
Ayala navnet stammer tilbage fra de Edmond de Ayala giftede sig ind i det bedre borgeskab i Champagne byen Aÿ i 1860.
Han startede et Champagnehus der hurtigt fik kæmpe succes, ikke kun i Frankrig, men også i England.
Champagne Ayala har igennem 150 år været kendt som den klassiske elegante og velsmagende Champagne.
I 2003 blev Ayala overtaget af Champagnehuset Bollinger.
Man er startet med at genplante marker, renovere vineriet og investeret i kælderen.
Man har også nedsat udbyttet pr. hektar, således at vinens kvalitet og koncentration bliver løftet.
Alt det er sket med respekt for at bevare Ayalas filosofi og stilen i Champagnerne.
Huset er beliggende i den lille by Aÿ og Ayalas Champagner produceres kun af druer fra egne marker.
Markerne er klassificeret som Grand Cru eller Premier Cru marker og man høster Pinot Noir fra Aÿ, Mareuil sur Aÿ, Louvois, Bouzy, Tours sur Marne, Chigny les Roses, Rilly og Ecueil. Chardonnaydruerne er fra Cramant, Chouilly, Cuis og Vertus. Pinot Meunier kommer fra Venteuil, Cerseuil, St Martin d'Ablois og Chavot.
- NV
- Champagne
- 75 cl.