Du har ingen varer.
Før: DKK 1.399,00
Nu: DKK 1.199,00
Bollinger La Grande Année 2014
Lavet på 61% Pinot Noir og 39% Chardonnay.
Dosagen er 8 g/l. og den er degorgeret i april 2021.
Det er et sjældent blend for La Grande Année, man bruger normalt 70/30 men for kun 2. gang (1.gang var 2007) har man lavet den med 61/39.
Druerne kommer fra 19 kommuner. For Pinot Noir kommer fra de fleste fra Verzenay og Aÿ og Chardonnay druerne kommer primært fra Chouilly, Vertus, Oiry og Cramant.
2014 La Grande Année er fantastisk. Det er ikke en kæmpe årgang, men en årgang med super ”drinkability” allerede fra en ung alder og lige fra frigivelsen.
Den fremstår elegant og frisk og ungdommelig i smag og duft og de intense og flotte bobler frisker dejligt op. Den har stadig en god dybde og egner sig til fest og farver.
Den forholdsvis store andel Pinot Noir giver vinen power og masser af fylde, og i balance med Chardonnay-druerne opnår den færdige Champagne en fantastisk kompleksitet og mulighed for lang lagring. La Grande Année fremstilles kun i de bedste årgange. Alt omkring produktion af Grande Année foregår med håndkraft, lige fra høsten og sorteringen til reumage og degorgering. Champagnens første gæring foregår på egetræsfade og den efterfølgende flaskelagring foregår på flaske. Vinifikationen foregår udelukkende på små egetræsfade, som i gennemsnit er 20 år gamle. Huset råder over ca. 3.500 egetræsfade.
Bollinger er startet i 1829 af familierne de Villermont, Renaudin og Bollinger.
I 1941 overtog Lily Bollinger ansvaret for huset efter hendes mands død.
Lily var forgangs kvinde for et unikt pioner-arbejde hos Bollinger og i hele Champagne. Hendes omhyggelige arbejde i husets eksisterende marker, en målbevidst opkøbning af de bedste vinmarker og ikke mindst hendes arbejde med den revolutionerende prestigecuvée R.D. (Recently disgorged) som hun skabte for 1. gang i 1967 medførte, at hun flyttede huset Bollinger frem i Champagnes kvalitetshierarki.
I dag, er hun stadig en legende i Champagne. Hun er især kendt for dette citat: "Jeg drikker Bollinger, når jeg er lykkelig. Og jeg drikker den også, når jeg er ked af det. Nogle gange drikker jeg den, når jeg er alene, og når jeg er sammen med andre, betragter jeg den som helt nødvendig. Jeg nipper til den, når jeg ikke er sulten, og drikker den, når jeg er. Ellers rører jeg den aldrig - undtagen når jeg er tørstig."
Før: DKK 1.399,00
Nu: DKK 1.199,00
-
- 2014
- Champagne
- 75 cl.