Du har ingen varer.
Før: DKK 1.199,00
Nu: DKK 899,00
Deutz, "Meurtet" Hommage a William Deutz 2015 Blancs de Noir Hommage à William Deutz
"Meurtet" bliver lavet på 100% Pinot Noir fra en speciel udvalgt mark Meurtet på 2,42 ha.
Marken ligger i Grand Cru landsbyen Aÿ der ligger i Marne-dalen.
Marken ligger mod sydøst og bliver regnet for en af de marker der giver let genkendelige, exceptionelle elegante, udtryksfulde og komplekse Champagner med attraktiv vinøs karakter.
Denne mark blev købt af William Deutz selv og har været i Deutz’ besiddelse siden 1838.
I 1975 lavede man for første gang Hommage à William Deutz, en Champagne der siden er blevet legendarisk. Den blev kun lavet på magnum og senere viste sig at blive en af verdens bedste Champagner.
De meget få flasker 1975 Blanc de Noir Magnum som findes endnu, handles i dag til mellem 60.000-100.000 kr. pr. fl.
De sidste mange år er Deutz Champagne blevet kendt for deres Blanc de Blancs Champagner, ikke mindst for deres outstanding Amour de Deutz.
Det er en 100% Chardonnay Champagne lavet på druer fra Avize, Le-Mesnil og Villers-Marmery.
Louis Roederer Champagne købte Maison Deutz i 1993 og ønskede at huset skulle drives som et selvstændigt hus.
De ansatte Fabrice Rosset som CEO for huset i 1993 og det var herfra at man flyttede fokus fra Pinot Noir domineret Champagne til de ”lettere forståelige” Chardonnay Champagner.
Man skal også forstå at en 100% Pinot Noir Champagne er historisk for Deutz.
Det var William Deutz der bestemte at flytte huset fra Aix-la-Chapelle til Aÿ i 1838 og købe de 2 marker La Côte Glacière og Meurtet, hvorfra de druer man laver Hommage stammer fra. William Deutz var overbevist om at der var noget ekstraordinært ved markerne i Aÿ, ikke kun på grund af den karakteristiske kalkholdige jord med et top lag af ler, men også på grund af områdets bakkede landskab og derigennem højdeforskellene på markerne.
William havde en drøm om at disse forskellige faktorer fra de forskellige marker, ville kunne give unikke og karakterfulde Champagner.
William nåede desværre aldrig selv at lave Champagne fra kun de to marker, men Fabrice Rosset og Chef de Cave Michel Davesne laver den for at ære William Deutz.
Huset Deutz & Geldermann er grundlagt af William Deutz og Pierre Geldermann i 1838 i byen Aÿ i Champagne.
William Deutz og Pierre Geldermann lagde fra starten en linie, hvor kvaliteten var det primære. En linie, der siden er blevet fulgt op af den nuværende direktør André Lallier, oldebarn af William Deutz.
Således har Deutz, siden grundlæggelsen af "Syndicat des Grandes Marques de Champagne" i 1882, været et aktivt medlem af denne eksklusive organisation, bestående af de bedste huse.
De er kendt for deres kvalitet i både Frankrig og resten af verden, hvor der nydes luksuschampagner.
Samtlige vine produceres med største omhu.
Alle champagner produceres udelukkende af most fra første pres.
Deutz nægter at indføre masseproduktionsmetoder, idet man anser dem for uforenelige med det traditionelle håndværk, der er nødvendigt til fremstilling af store champagner.
Med Louis Roederers overtagelse af Maison Deutz i 1993, fik man tilført den nødvendige kapital, der sikrer, at man til stadighed kan lave Champagne af en kvalitet, der retfærdiggør Deutz' position blandt de allerbedste huse i Champagne.
Før: DKK 1.199,00
Nu: DKK 899,00
-
- 2015
- Champagne
- 75 cl.