La Grande Dame 2008, Veuve Clicquot, Champagne, Frankrig

La Grande Dame Veuve Clicquot 2008

La Grande Dame 2008 er lavet på 92% Pinot Noir druer fra Veuve Clicquot’s historiske Grand Crus marker i kommunerne Aÿ, Ambonnay, Bouzy, Verzy og Verzenay.
De resterende 8% Chardonnay kommer udelukkende fra huset's Grand Cru marker i Le-Mesnil-sur-Oger.

I 1962 besluttede champagnehuset at lave luksuschampagnen La Grande Dame, for at ære husets "Store Dame" Nicole-Barbe Ponsardin.
Det er en Champagne der kun fremstilles i de absolut bedste drueår og kun på druer fra de marker ved landsbyerne: Ambonnay, Bouzy, Avize, Cramant, Le Mesnil Oger samt Verzenay, marker som enken selv havde opkøbt.

Champagnens store dame:
Champagne Huset Veuve Clicquot Ponsardin blev grundlagt i 1772 af Phillipe Clicquot.
Og det er en af de vigtigste begivenheder i champagnens historie at Francois Clicquot i 1798 giftede sig med Nicole-Barbe Ponsardin.  Hun kom fra en særdeles velstående familie i Reims.
I 1805 døde Francois Clicquot, der drev vin-, uldhandel- og bankforretinger, men den 27-årige enke besluttede, helt uhørt, til at sætte sig i spidsen for mandens firma, og kaldte sig selve ”veuve Clicquot” (enken Clicquot).
Enken fokuserede sin enorme energi og sit enestående forretningstalent på vinproduktionen, og sammen med sin kældermester løste hun et af de største problemer i fremstillingen af champagne.
Problemet var, at champagne krævede en sekundær flaskefermentering for at få de karakteristiske bobler frem, men det krævede at der var gærceller i vinflaskerne som kunne fermentere og skabe boblerne.
Det betød, at der var mange urenheder i vinen på grund af døde gærceller. Men enken fandt på at sætte flaskerne med bunden nedad i et træbord med huller i (Pupitres), og sørge for at flaskerne jævnligt blev drejet.
Det fik de døde gærceller til at samle sig ved proppen, og så blev flaskerne på et tidspunkt vendt, og proppen udskiftet, og samtidig med propskiftet kom urenhederne med ud.
Så blev der hældt lidt nyt vin i flasken (dosage), og blev derefter proppet til igen, og dermed var problemet med urenheder løst.
Metoden blev første gang brugt i 1816 og fik navnet ”Méthode champenoise”.
Det var en af de største revolutioner i fremstillingen af champagne, og selv om enken forsøgte at holde hemmeligheden for sig selv, spredte teknikken sig hurtigt til alle andre champagnehuse, der bruger teknikken den dag i dag.
Dog køler man nu flaskehalsen ned inden proppen fjernes, for at være sikker på at alle urenhederne kommer med ud.

Én væsentlig bedre Champagne end det den er ”kendt/berygtet” for at være.
I Danmark har Veuve Clicquot været grund til at mange danskere i dag ”ikke kan lide Champagne” da de har fået den serveret under helt forkerte forhold.
Mange serverede Veuve Clicquot Brut til kransekagen nytårs-aften, hvilket må ses som en kæmpe fejl....
En brut Champagne bør aldrig serveres med søde desserter og slet ikke kransekage der må anses for at være noget af det sødeste kage man har.

Tidligere blev Veuve Clicquot solgt under navnet ”Den Gule Enke”.
Et navn/rygte som den nuværende ejer, Moët Hennesey (LVMH) gerne vil af med eller i hvertfald styrke.

Selve Veuve Clicquot huset blev grundlagt i 1772 af Phillipe Clicquot.
Hans søn Francois overtog huset efter faderen og blev gift med Nicole-Barbe Ponsardin. Hun overtog imidlertig ansvaret da hun i en alder af bare 27 blev efterladt efter Francois død.
Hun drev huset videre sammen med Comte Edouard Werlé og hendes kældermester Antoine Müller.
Det var i samarbejde med Müller at de udviklede "Reumage” (processen hvor hver enkel flaske bliver drejet en kvart omgang og i løbet af en periode på 60-80 dage.
Vinene ender med at ”stå på hovedet” i deres ”Pupitres” (Champagnereoler)).
For at skille sig ud valgte champagnehuset at bruge den karakteristisk gule etiket, og det er bl.a. derfor vi i dag kender husets champagner som ”Den gule enke”. (Veuve betyder enke på fransk.)
Enken, der i øvrigt blev 89 år, var også den første der for alvor begyndte at sælge champagne til europæiske fyrstehuse, særligt det russiske zarhof, og i 1962 besluttede champagnehuset at lave luksus Champagnen La Grande Dame, der kun fremstilles i de absolut bedste år og kun på druer fra de marker, som enken selv havde opkøbt.
Op igennem 1900-tallet blev Veuve Clicquot regnet for at være blandt top 4 - 5 af alle Champagnehuse, en position de mistede, i forbindelse med at de introducerede La Grande Dame på markedet.
Den ”almindelige” Veuve Clicquot blev en Champagne der blev solgt på kvantitet i stedet for kvalitet, op gennem især 1970’erne og 1980’erne.
Efter LVMH overtagelse af huset har man forsøgt at genskabe navnet Veuve Clicquot og deres top Champagne La Grande Dame, og dermed bringe dem tilbage til tidligere højder.
I dag ejer Veuve Clicquot 284 hektare i 22 landsbyer, men det er er kun nok til at producere ca. 20% af de flasker der produceres om året, resten er opkøbte druer. Veuve Clicquot’s flagskib ”La Grande Dame” bliver i dag produceret udelukkende på huset egne druer fra marker ved Ambonnay, Bouzy, Avize, Cramant, Le Mesnil, Oger samt Verzenay.