Du har ingen varer.
Louis Roederer Blanc de Blancs Vintage 2015
Champagnen har ligget minimum 5 år i kælderen inden degorgering og efterfølgende 6 måneder på flaske inden frigivelse.
20% er fadlageret på små Franske egetræsfade og Champagnen har ikke gennemgået malolaktisk fermentering, hvilket er med til at give holdbarhed og beholde masser af smagsnuancer i den færdige Champagne.
Dosagen er 9 g/l.
I munden er den typisk Chardonnay – blød, delikat og med en balanceret tør sødme.
Duften er let, blød af sødlige som mimoser med noter af hvid frugt og tørret frugt, kombineret med kalket mineralitet kendt fra Côte des Blancs. Gyldne blommer, moden mango og kandiseret citron.
Noter af søde mandler, hvid chokolade med et snert af vanilje og bagte æbler. En fornemmelse af power og bløde bobler der udvikler sig i munden, efterfølgende kommer en imponerende finesse, elegance, friskhed og igen masser af kraft, fylde og en fantastisk smag.
Siden 1830 har huset lavet Blanc de Blancs Champagne. Man laver dem i dag som fra dengang man startede, med druer fra marker i Côte des Blancs der er kendt for Chardonnay druer af bedste kvalitet.
Louis Roederer har 2 udvalgte kommuner der leverer druerne: Mesnil-sur-Oger og Avize.
Netop disse 2 kommuner leverer Chardonnay druer af unik karakteristika og kompleksitet og gør det muligt for huset at producere aromatiske, elegante og fantastiske Blanc de Blancs.
Louis Roederer Huset:
Louis Roederer huset fik først sit nuværende navn i 1833, men husets historie går så langt tilbage som til 1760 og var der et af de første Champagne huse.
Dengang hed de Dubois Père & Fils.
Louis Roederer var egentlig vin-købmand der arbejdede for at sælger Champagne rundt om i verden.
Det vigtigste marked var dog helt klart det Russiske og ikke mindst Tsar familien. Alexander d. 2 ville dog gerne have sin Champagne leveret med en flottere etiket så han kunne imponerer gæster ved hoffet.
Så i 1876 afgav han en speciel bestilling på at han ville have sine Champagner leveret i gennemsigtige krystal flasker.
På det tidspunkt blev flaskerne faktisk lavet af ægte krystal.
Efter Revolutionen mistede Roederer hele det russike marked og fandt nu at han stod med tusindvis af sødlige Champagner som ingen andre ville købe.
Og som om det ikke var nok, så havde han ubetalte faktura’er liggende som der ingen mulighed var at få penge for.
Huset kom dog på fode igen op gennem 1930’erne da Camille Orly-Roederer overtog styringen.
Hun valgte at bruge alle de penge hun tjente på at købe nye marker i Aÿ, Hautvillers, Cumières, Louvois, Verzy, Verzenay, Vertus, Avize, Cramant, Chouilly og i Le Mesnil.
Takket være husets store mark-besiddelser i Champagne er de også et af de mest succesfulde og mest veldrevne huse.
De skal kun ud og købe lidt under 30% druer, hvilket ikke er meget for så stort et hus.
I dag drives huset af Jean-Claude Rouzauds søn Frédéric Rouzaud og i kælderen er det Jean-Baptiste Lécaillon der regerer.
Dette gør han efter de samme principper som huset blev kendt for i gennem det sidste halve århundrede.
Alle huset vine bliver fermenteret hver for sig, (cru for cru) i små rustfri ståltanke mens reserve vinen bliver lagret i store egetræsfade (optil 2 - 3000 liter pr. fad).
Denne fad lagring er med til at give husets vine et helt specielt ”vanillie touch”.
Louis Roederer har nok den mest kendte ”cuvée de Prestige” nemlig Cristal…
Cristal er toppen af toppen fra Roederer.
Det er en Champagne der kun laves i de aller bedste vintage år og det er kun de bedste druer fra de bedste marker der bliver benyttet.
Cristal bliver af mange Champagne ”tosser” betegnet som en af de allerbedste Champagner overhovedet og Cristal Rosé er nok den dyreste Rosé Champagne men betegnes også af mange vinkyndige som den bedste af de bedste.
Som Richard Juhlin skriver i sin bog 4000 Champagnes:
”Cristal Rosé is not only the most expensive rosé Champagne - it is obviously the best… In my opinion, this house is one of the four best in all of Champagne.”
- 2015
- Champagne
- 75 cl.