Du har ingen varer.
Veuve Fourny & Fils Monts de Vertus 2013, Blanc de Blancs, Extra-Brut, Premier Cru, Magnum, Champagne, Frankrig
Varenr.: 03064Veuve Fourny & Fils Monts de Vertus 2013 Magnum (1,5 liter)
Blanc de Blancs, Extra-Brut, Premier Cru Vertus
Denne Champagne er lavet på 100% Chardonnay druer og har en dosage på 3 g/l.
Alle druerne til denne Champagne kommer fra husets egne marker i Vertus.
Vinstokkene er over 50 år gamle og står på den centrale del bakken, deraf navnet Mont de Vertus.
Champagnen får sin friskhed og mineralitet fra disse kalkrige marker og kombineret med vinstokkenes alder giver det flotte slanke, elegante og udtryksfulde Vintage Champagner.
Mosten ligger 7 måneder ”Sur Lie” og efter tilsætning af Liqueur de Tirage ligger husets vintage Champagner mindst 5 år i kælderen inden degorgering.
Et dejligt glas alene eller til hvid fisk som torsk eller rødspætter. Har potentiale til at nydes med kylling eller kanin.
Lidt om Veuve Fourny & Fils:
Familien Fourny kom til Champagne i 1856 og købte deres første marker i Vertus.
De startede som landmænd og dyrkede druer og leverede druer til andre producenter.
Man begyndte først i 1931 at lave egne Champagner.
Siden 1993 er det 5. generation af familien Fourny, i form af brødrene Emmanuel og Charles-Henry, der står i spidsen af huset.
Champagne huset Veuve Fourny & Fils har til huse i Vertus, i den sydlige del af Côte de Blanc.
De producerer udelukkende Premiere Cru Champagner og alle druerne stammer kun fra deres egne 20 hektar marker og de laver ca. 200.000 flasker om året.
Hos Fourny har man siden 1930 rådet over marken ”Clos Faubourg Notre-Dame” som er en sjældenhed i Champagne, for det er kun Fourny der høster herfra og derfor betegnes den som en ”monopol” mark der er 100% Chardonnay.
De laver kun Champagne på 1. presset og der benyttes kun organisk gødning.
Ydermere bestræber man sig på at bruge minimal tilsætning af svovl i gæringsprocessen.
Man bruger også minimal dosage i de færdige Champagner.
Vinstokkene har en gennemsnitlig alder på ca. 45 år og man benytter en stor andel af reserve vin i husets Non Vintage Champagner.
Alle husets Champagner er veganske og biocertificeret.
Brødrene bestræber sig på at husets Champagne skal afspejle Vertus’ Premier Cru terroir, som giver dejlige Champagner med lige dele elegance, friskhed og udtrykker druernes renhed.
Siden august 2020 har Fourny haft HEV certificering niveau 3. Dette er det Franske landbrugsministerie officielle anerkendelse af bevarelse af natur og miljø.
Niveau 3 det højeste trin i denne økologiske tilgang til vin produktion.
Hos Veuve Fourny har man forpligtet sig til at dyrke vinstokkene med respekt for naturen.
HEV 3 opnås kun hvis følgende 4 områder bliver opfyldt.
Bevaring af biodiversitet (insekter, fauna og flora). Dette opnås ved ikke at bruge hverken kobber eller nogen former for insekt sprøjtemidler.
Beskyttelse af mikrobiologien i jordbunden.
Udelukkende bruge organisk gødning.
Omhyggelig forvaltning af vandressourcer.
Begrænsning af eller ingen CO2 aftryk.
-
- 2013
- Champagne
- 150 cl.