Du har ingen varer.
Charles Heidsieck, Brut Réserve Magnum ( 1,5 liter)
Denne flotte Brut Réserve har en kompleks og volumniøs duft der leder tankerne hen på nybagt brioche og ristet kaffebønner.
En delikat og harmonisk duft hvor der er noter af solmodne frugter som abrikos, mango og mirabeller samt pistachienødder og mandler.
Smagen er balanceret og fyldig hvor tankerne ledes mod røde blommer, modne kirsebær og blødt brød.
Brugen af 40% reserve vin giver en sjælden dybde og modenhed.
Charles Heidsieck, Brut Réserve er lavet på 40% Pinot Noir, 35% Pinot Meunier og 25% Chardonnay.
Med 40% reserve vin (hvilket er den maximale procent andel) og flere af disse reserve vine, der er over 10 år, er med til at give Champagnen sin kompleksitet og volumen.
Lidt om Charles Heidsieck:
Huset er det yngste af de 3 Heidsieck huse, grundlagt i 1851 af Charles-Camille Heidsieck.
Charles voksede op i Champagne og blev fra barnsben oplært af sin mor Émilie Henriot i områdets historie og traditioner.
I 1851, i en alder af bare 29 år startede Charles sit eget Champagne-hus.
Han ville skabe en Champagne der udtrykte Champagnes unikke terroir.
Derfor valgte Charles at lade vinmarkerne blive i landmændenes hænder og lade deres dygtighed og ikke mindst evner for at få det bedste ud af terroiret.
Som den pragmatiker han var koncentreret han sig om at producere, forædle og ikke mindst lagre sine Champagner. I 1867 købte han lagringskældre i Crayeres der kunne dateres tilbage til 1100-tallet. Disse kældre gav Charles mulighed for perfekt opbevaring og modning af sine Champagner.
Charles Heidsieck var sikker på sine visioner og det skabte noget røre i Champagne, da han opkaldte sin første Champagne efter hans fornavn, hvilket var fuldstændigt uhørt på det tidspunkt.
Succesen i Frankrig var ikke nok for kosmopolitten Charles, han ville have at hele verden skulle nyde hans Champagne.
I 1852 tog han derfor til USA der på det tidspunkt var et Champagne uland.
Med karisma, popularitet og med pressen i hælene tog han USA med storm.
Ikke mindst New Yorks high society og forretningsliv blev forført af Charles Heidsieck og hans Champagne og han fik snart øgenavnet ”Champagne Charlie”.
Charles Heidsiecks champagner fik ved flere lejligheder høje ratings, ikke mindst ved verdensudstillingerne i slutningen af 1800-tallet.
Huset var i familiens eje indtil starten af 1970’erne hvor det til sidst blev solgt til Remy-Cointreau koncernen.
I 1974 var det Daniel Thibault der overtog ansvaret for huset og man gik fra ikke at eje nogle marker til i dag at eje ca. 30 hektar marker i alle de bedste landsbyer.
Efter Daniel Thibaults død i 2002 gjorde man alt for at følge hans ideer og fortsætte den udvikling han havde startet. Det var Régis Camus og Thierry Roset der overtog driften og kælder arbejdet for Charles Heidsieck Champagne.
På grund af dårlige tider og ringe indtjening solgte Remy-Cointreau i 2011 Champagne husene Charles og Piper Heidsieck til EPI (Société Européenne de Participations Industrielles).
Kældermester Thierry Roset døde pludseligt i 2014 og i 2015 kom Cyril Brun til som vinmager og kældermester.
Det er i dag Elise Losfelt der er kældermester efter Cyril Brun stoppede hos Charles Heidsieck i april 2023.
-
- NV
- Champagne
- 150 cl.
