Du har ingen varer.
Før: DKK 499,00
Nu: DKK 359,00
Chateau Lafon-Rochet 2019
4. Cru Saint-Estephe
Lavet på 65% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot og 5% Cabernet Franc
Fadlagret i mindst 12 måneder.
Chateau Lafon-Rochet råder over 45 hektar vinmarker som strækker sig over to skråninger i Saint-Estèphe.
Jordbund består af en sammensætning af grus (som giver fremragende naturlig dræning) og blå ler aflejringer der tilsammen skaber et unikt terroir.
Den gruset undergrund giver en fremragende naturlig dræning, hvilket er optimalt for druerne og blå leren er med til at regulerer de naturlige vandreserver og giver vinstokkene en perfekt balance.
Størstedelen af vinstokkene er Cabernet Sauvignon (48%) og Merlot (45%).
De 2 hoveddruer bliver suppleret af parceller med Petit Verdot (3,5%) og Cabernet Franc (3,5%) der er med til at tilføje kompleksitet til de færdige vine.
Vinstokkene er i gennemsnit omkring 38 år gamle, nogle parceller er plantet for over 80 år siden.
Man har siden 2019 indledt et omfattende program med det formål at reducere husets miljøpåvirkning samt øge biodiversiteten i vinmarken og i omkringliggende områder.
Man har blandt andet udlagt 3 hektar til naturreservat. Man har plantet vegetation mellem og blandt vinstokken for at bevare gunstige betingelser for jordmikrober, forbedrer biodiversiteten, bevarer jordens kvalitet og frugtbarhed samt forhindrer nedbrydning og erosion.
Man har siden 2020 plantet over 4 km hække rundt om ejendommens vinmarker for igen at sikre en god biodiversitet og liv for insekter og fugle.
Chateau Lafon-Rochets gyldengule bygninger kan ses på lang afstand, når man kører op ad vejen der snor sig gennem Médocs vinmarker.
Det er en farve, der er både dristig og varm, og som afspejler dem der spiller en rolle i fremstillingen af vinene og som er styret af engagement og passion.
På Chateau Lafon-Rochet er ethvert mål, enhver handling, rettet mod at bevare det, der er mest værdifuldt, som er det komplekse og unikke terroir, som vinstokke vokser på. Det er dette terroir som teamet bag husets vine arbejder utrætteligt på at forstå og få det fulde potentiale frem i.
Chateau Lafon-Rochet er en af de ældste ejendomme i Saint-Estèphe, med rødder tilbage til det 16. århundrede.
Oprindeligt kendt som Domaine de Rochet, men det blev omdøbt til Chateau Lafon-Rochet i 1650 efter den daværende ejer, Antoinette de Guillemotes blev gift med Étienne de Lafon.
I 1855 klassifikationen blev man klassificeret som 4.Cru
I 1960 købte Guy Tesseron ejendommen og foretog en fuldstændig omstrukturering af vinmarken, mens han byggede et nyt slot, efter at det oprindelige var brændt.
I 1999 gav stafetten videre til sin søn Michel. Han udbyggede og moderniserede vinproduktionen og faciliteterne samt selve slottet.
I 2000 blev ejendommen malet med den berømte gyldengule farve, der senere blev farven på husets vinetiketter.
Michels søn Basile blev tredje generation af Tesseron-familien og han overtog i 2007 styringen af huset. Han fortsatte med at løfte Chateau Lafon-Rochet til nye højder ved at installere to nye kældre, en i rustfrit stål og en i beton.
Sidst i 2021 erhvervede Lorenzetti-familien Chateau Lafon-Rochet.
Dermed kom Lafon-Rochet ind i Vignobles Cruse-Lorenzetti som i dag omfatter:
Ch. D’Issan, Ch. Pédesclaux og Ch. Lilian Ladouys.
Lafon-Rochet forvaltes i dag af Christophe Congé i tæt samarbejde med Emmanuel Cruse.
Før: DKK 499,00
Nu: DKK 359,00
-
- 2019
- Saint-Estèphe
- 75 cl.
