Du har ingen varer.
Produktionen af vin på Chateau Montrose.
Alle druer på Chateau Montrose bliver høstet med håndkraft.
Faktisk er det 60 indbyggere fra den samme lille Andalusiske landsby der igennem de sidste 40 er kommet på Ch. Montrose for at høste.
Druerne lægges i små (16 kg.) kasser og sorteres 1. gang i marken.
Når druerne kommer ind til vineriet bliver de sorteret yderligere inden stilkene fjernes og druerne presses.
Fermenteringen foregår i rustfri ståltanke i en periode på 20 dage med flere overpumpninger dagligt for at få det maximale ud af mosten, drueskallerne og druekerner inden den malolaktiske fermentering.
Hver enkel druevariant og kvalitet fermenteres for sig.
I november starter blendningen af vinen. I flere uger smages alle tanke, alle druer hver for sig for at finde det endelige blend for årgangen.
Druesammensætningen svinger fra årgang til årgang, det er en Cabernet Sauvignon domineret vin og det er f.eks ikke til alle årgange der benyttes Petit Verdot druer.
De pricipielle karakterer Ch. Montrose er kendt for er delikat og tanninrig og det er det der er målet. Det endelige blend finder man i december og vinen bliver derefter hældt på fade i starten af januar.
I starten smages vinen løbende for at sikre sig at blendet er på plads. Herefter vil vinen starte sin lagring og modning og samspillet mellem de forskellige druevarianter bliver bedre og vinen mere kompleks.
Vinen lagres /modnes i 60% nye franske egetræsfade og 40% 1 år gamle fade i mellem 16 og 18 måneder alt efter årgang.
Vinen omstikkes/hældes på andre fade hver 3. måned og hver gang bliver der holdt meget øje med ikke at få for meget bundfald med.
Til sidst bliver vinen clearet med æggehvider for at fjerne de sidste urenheder i vinen og for at yderligere blødgøre tanninen.
Vinen flaskes og proppes til på Chateau Montrose og de har et tæt samarbejde med korkprop leverandører for at sikre sig at det kun er den bedste kvalitet af kork der benyttes.
Lidt historie om Chateau Montrose.
Slottet ligger tæt på landsbyen Marbuzet og lige ned til Gironde floden.
Midt i 1700-tallet ejede Alexandre de Ségur både Ch. Latour, Ch. Lafite og Ch. Mouton, alle beliggende sydligere end det endnu ikke etableret Ch. Montrose.
Han overlod alle sine ejendomme til sønnen Nicolas. Han giftede sig til Chateau de Calon og han var kendt for at have udtalt: ”Jeg laver allerede vin på Latour og Lafite men mit hjerte ligger på Calon.
Han ville udvide huset og markerne og satte derfor et kæmpe rydnings arbejde igang på skråningerne ned mod Gironde-floden.
I 1778 solgte Nicolas Ch. Calon til Etienne Dumolin og det var hans søn Theodore der byggede Ch. Montrose på en bakketop i Saint-Estéphe (deraf navnet Mont=bjerg/bakke og rose efter stedet).
I 1824 solgte Theodore Ch. Calon men beholdte selv Montrose for at lægge alt sit arbejde i ejendommen og de tilhørende marker.
Belønningen kom i 1855 da Chateau Montrose blev klassificeret som 2. Cru.
I 1860 døde Theodore Dumolin og på trods af succesen solgte familien ejendommen til den succesrige forretningsmand Mathieu Dollfus.
Mathieu var visionær og øgede husets renomé og omdømme.
Han byggede blandt andet boligere til arbejderne. Han byggede store stalde til heste og lavede overnatnings muligheder for kuske. Han byggede nye produktions bygninger og udgravede endnu mere til opbevarings kældre.
Han delte også ejendommens overskud med medarbejderne, hvilket var fuldstændigt uhørt på det tidspunkt.
Da det hele var oppe og kører lignede Ch. Montrose og de omkringliggende bygninger en hel lille landsby med smalle gader og små huse.
I 1896 købte familien Charmoule, Chateau Montrose.
Den nye ejer Louis Victor var født på denne anden side af Gironde-floden i Saint-Emilion på Chateau Figeac.
Familien drev Chateau Montrose gennem 3 generationer og ikke mindst deres store arbejde med at genplante husets marker efter 2. Verdenskrig var prisværdigt. Tyskerne havde lovet ikke at "overtage" husene men p.g.a. Montroses placering ned til floden gjorde at tyskerne installerede kanoner og tanks på Montrose's marker hvilket betød at netop disse blev mål for de Allieredes bombadementer.
I 1962 blev husets drift overtaget af Jean-Louis Charmolue og han beviste at slottet helt klart høre til i toppen af Bordeaux’s mange vinhuse.
I 2006 købte Martin og Olivier Bouygues Chateau Montrose.
De ejer samtidig et af Frankrigs største entreprenør selskaber, teleselskab samt andet og er en af Frankrigs rigeste familier. (iflg. Forbes 2014)
Noget af det første de gjorde for huset og vinene var at ansættet den navnkundige Delmas der i en menneskealder havde været ansvarlig for Chateau Haut Brion.
Mens han er ansvarlig for vinene er det i dag Vincent Decup der er kældermester på Ch. Montrose.
Siden overtagelsen har de startet et omfattende renovations arbejde med miljørigtige mål. Begge brødre er villige til at skubbe Montrose foran i arbejdet med moderne teknologi og bæredygtig udvikling.
Alt arbejde på bygninger og kældre laves med så miljørigtig og CO2-neutralt materiale som muligt og med respekt for miljøet.
Man arbejder hen mod en energi besparelse på over 50% i forhold til traditionel drift af vingården. Dette gøres ved at kigge på opvarmning, nedkølning, lys m.m. Man arbejder på at være selvforsynende med energi og vand ved hjælp af solceller, jordvarme og opsamling af regnvand.
Lidt om området Saint-Estéphe.
Saint Estéphe er den nordligste af Medoc`s 4 top-kommuner.
Faktisk er Saint Estéphe kun adskilt fra Chateau Lafitte`s vinmarker af en ganske smal flod, og Chateau Lafitte ejer faktisk en parcel som formelt ligger i St. Estephe.
Jordbunden i Saint-Estéphe er meget rig på grus som ligger oven på et lag af ler. Mikroklimaet er noget køligere end i resten af Medoc hvilket kan forhale modningen af druerne noget i forhold til de øvrige kommuner.
Dette forhold betyder at vinene fra Saint-Estéphe ofte har et noget højere syreindhold end andre Bordeaux`er. De kan derfor virke lidt stramme og hårde som unge, men har til gengæld et lagringspotentiale der ikke overgås af mange vine.
Oprindeligt anvendtes en meget stor andel af druen Cabernet Sauvignon, men mange har på det seneste øget andelen af Merlot-druer for at opnå en blødere, mindre stram og mere imødekommende stil som ikke kræver mindst 10 års lagring inden den er drikkeklar.
Chateau Montrose er helt klart kommunens mest ansete slot og regnes i dag blandt de såkaldte ”Super Cru’er” der kan måle sig med 1. Cru’er som Mouton, Lafite og Margaux.
Dette har betydet at priserne på slottets store årgange også nærmer sig 1. Cru niveau.
- 2015
- Saint-Estèphe
- 75 cl.