Du har ingen varer.
Chateau Raymond-Lafon 2016
ASC - Sauterne, Bordeaux, Frankrig
Lavet på 80% Sémillon og 20% Sauvignon Blanc.
Vinstokkene er i gennemsnit mindst 35 år.
Her plukkes druerne enkeltvis og man bruger i snit 3 druer for hver 10’ende.
Druerne skal være ”angrebet” af Botrytis (ædelt-råddenskab) før høsten kan starte.
I år hvor druerne ikke bliver ramt laver man ikke vinen.
Vinen lagres i 3 år på små (236 ltr.) egetræsfade.
Produktionen pr. årgang ligger på ca. 20.000 flasker.
Raymond-Lafon 2016 har en flot duft af modne citrusfrugter og med nuancer af søde mandler.
I smagen er der en flot balance mellem sødme og syre.
Der er noter der leder tankerne på sødelige eksotiske frugter som ananas, banan, moden mango og med et snert af vanilje.
Eftersmagen er lang, blød og karakterfuld, der bliver hængende længe i mundhulen.
Et fantastisk glas til søde desserter med f.eks. hjemmelavet vanilje is, mørke chokoladetrøfler eller creme-brulée.
Sauterne udgøres af næsten 2000 hektar, hvor jordbunden for det meste er gruset jord med ler og limsten i de dybere lag.
Udbyttet må maximalt være på 25 hektoliter pr. hektar, men hos Raymond-Lafon er udbyttet sorteret ned til bare 8,5 hektoliter pr. hektar.
Dette gøres for kun at bruge de bedste druer og for at kvaliteten er højest.
Raymond-Lafon ejer 18 hektar hvor de 16 er beplantet med vinstokke. Alle deres marker ligger i forbindelse med slottet og er opdelt i yderligere mindre parceller.
Ejendommen er beliggende i ”smørhullet” mellem Chateau d’Yquem, Chateau Suduiraut, Chateau Preignac og Chateau Lafaurie-Teyraguey.
Huset blev etableret i 1850 af Raymond-Lafon og kom derfor ikke med i 1855’er klassifikationen. På trods af det blev huset hurtigt kendt for dets kvalitets vine.
Omkring århundrede skiftet arvede Louis Pontallier ejendommen og hans familie drev slottet videre. Han opnåede en utrolig succes og kronen på værket kom i 1921 hvor Raymond-Lafon skulle være den bedste i Sauterne og endda bedre end Chateau d’Yquem.
I de efterfølgende årtier faldt standarden på huset vin og forskellige ejere satte husets ry og berømmelse overstyr.
Det var først i 1972 da Francine og Pierre Meslier købte Chateau Raymon-Lafon og de tilhørende marker, at der skete en markant forbedring af vinen.
Pierre havde været ansvarlig for produktionen hos Chateau d’Yquem i en lang årrække inden og havde set hvordan Chateau Raymond-Lafon ejendommen og markerne var blevet misligholdt og vinen levede ikke op til sit potentiale.
Pierre var uddannet ingeniør i landbrug og han optimerede alt omkring produktionen og indførte blandt andet den 3 årige lagring på egetræsfade.
Allerede i 1975 var der rettet så meget op at årgangen er blevet legendarisk.
I mens Pierre foretog store ændringer omkring markerne og arbejdet i kælderen, tog Francine sig af selve slottet og den daglige drift af ejendommen.
Siden 1990 er det deres børn Marie-Françoise, Charles-Henri og Jean-Pierre der driver slottet og fortsætter forældrenes omhyggelige arbejde.
-
- 2016
- Sauternes
- 75 cl.