Du har ingen varer.
- 6 fl. pr. stk. DKK 439,00
Leclerc Briant Réserve, Brut NV Økologisk
Den er lavet på 40% Pinot Noir, 40% Pinot Meunier samt 20% Chardaonnay. Dosagen er på 4,5 g/l. og den er økologisk.
Denne Champagne har en lys til bleggul farve med strejf af strågule nuancer.
Man mødes i næsen af aromaer af bagværk og orientalske krydderier, med af noter af mandelmasse, praline og varme krydderier.
Smagen er frisk og ren. Champagnen udvikle en fyldig og sprød frugtighed, understøttet af en stram, delikat og afbalanceret syre.
Nyd den som en frisk og perfekt aperitif. Champagnens dybde og mangfoldighed går rigtig godt med mange retter og så retter lavet med svinekød, lam eller prøv den med Comté ost.
Hervé Jestin startede i 2012 som kældermester hos Leclerc Briant.
Hervé tror på at lave Champagnerne så biodynamisk som muligt.
Han ønskede at se om de biodynamiskproducerede Champagner på én eller anden måde påvirkes af energien i jorden.
Historien:
Familien Leclerc Briant startede i 1872 med Lucien Leclerc. Efter 5 generationer af innovatører og foregangsmænd bliver de i dag regnet for nogle af pionererne indenfor økologi og biodynamik i hele Champagne.
Huset startede i landsbyen Cumières, og først i 1955 flyttede man til husets nuværende hovedsæde på Chemin de la Chaude Ruelle i Epernay.
Huset ejede 30 hektar marker i Cumiéres, Hautvillers, Damery og Verneuil.
Det var Leclercs barnebarn, Bertrand Leclerc og hans kone Jacqueline, der igen satte husets Champagner på ”vinkortet”. I slutningen af 1950’erne var de nogle af de første, der begyndte at tale om Biodynamik, og det var deres søn Pascal, der fik Champagnes første godkendte biodynamisk-dyrket Champagne i 1994.
Desværre døde Pascal i 2010 og huset blev overtaget af hans 4 døtre. De kunne desværre ikke blive enige om at køre huset videre, så alle marker blev solgt fra 15 ha til Louis Roederer og 13 ha til BBC og 2 hektar til BBC’s CEO Bruno Paillard.
Husets ejendomme, kælder og vinlager blev købt af det Amerikanske par Mark Nunelly og hans kone Denise Dupré.
Det første de gjorde var at ansætte Hervé Jestin, som er en stor fortaler for økologi og biodynamik.
Han kom fra en del tidligere vin-jobs, blandt andet fra Leroy i Bourgogne og samtidig havde han arbejdet sammen med Pascal i 5 år, så han kendte husets Champagner.
Mark og Denise begyndte at opkøbe marker rundt om i Champagne, men kun marker og parceller der er certificeret økologiske og biodynamiske. De ejer i dag 14 hektar og køber druer fra andre 15 hektar - alle økologiske og biodynamiske.
Da man købte det nuværende produktions anlæg og bygninger, fulgte et lille markområde, der ligger lige bagved huset, med. Denne parcel kaldes La Croisette, og Hervé laver en enkelt mark Champagne fra denne ene mark.
Alle Champagner fra Leclerc Briant er også certificeret veganske.
Husets 14 hektar, hvor de fleste er Grand Cru, ligger i Mailly og Le Mesnil. Derudover ligger markerne i Premier Cru Hautvillers, Cumières, Mareuil sur Aÿ, Bisseuil, Rilly la Montagne, Villers-Allerand og Trépail.
I flere år har Hervé Jestin, som er uddannet ønolog med speciale i biodynamik, arbejdet på Leclerc Briant.
Hans indgangsvinkel er at: ”biodynamik gør det muligt for os at forstå de faktorer, der naturligt forekommer mellem kosmos, mikroorganismer, vinstokke og vin og som bidrager til skabelsen af et positivt og harmonisk miljø”.
Mange års observation og eksperimenter har overbevist Hervé om, at mennesker, hvad angår deres forhold til vinstokke og vin, er i stand til at forstå og kalde på den intelligens, der er forbundet med naturen.
Hans arbejde har gjort det muligt for ham at definere principperne for biodynamisk resonans og at anvende dem, ikke kun til dyrkning af vinstokke, men også til fremstilling af vin - et afgørende felt, der ofte overses.
Hvert stadie af vinificering ved Leclerc Briant, fra at høste og presse druerne til degorgering af champagnen, er blød og naturlig.
Champagnen lyttes til og respekteres, næret med biodynamikkens energi, lys og livskraft, så de kan udtrykke deres fulde personlighed uden ændringer af nogen art i overensstemmelse med den unikke energi i hver årgang og flaske.
Efter mindst ni måneders lagring på fad, fortsætter Champagnen en længere modning i husets kælder.
Med lidt eller ingen dosage er Champagnerne så naturlige og sig selv uden kunstig indblanding og med renhed, der giver forbrugerne en unik oplevelse.
- Pris pr. stk. v/6 stk. DKK 439,00
-
- NV
- Champagne
- 75 cl.