Du har ingen varer.
Louis Roederer Collection 245 ½ flaske (37,5 cl.)
245 er lavet på 35% Pinot Noir 24% Pinot Meunier og 41% Chardonnay
Dosagen er 7 g/l.
Basisårgangen er 2020 med 55%. 10% er lagret på egetræsfade.
Den er lavet på 35% Perpetual Reserve vine fra 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019.
Derudover kommer 10% af reservevinene fra årgangene 2010, 2013, 2015, 2017, 2018 og 2019.
35% vinen har undergået malolaktisk fermentering.
Ideen bag Louis Roederer Collection har været 10 år undervejs og er aftager for Louis Roederers Brut Premier.
Champagnen har fået navnet Collection 245 fordi årgang 2020 er den 245’ende høst siden 1776 hvor man høstede og for første gang lavede en blended Champagne hos Louis Roederer.
Collection er det man kalder en Multi-Vintage Champagne.
Her benytter man en del vin fra den nyeste årgang og tilsætter reserve vine fra andre årgange, men samtidig ”fortæller man” hvilke andre årgange der bruges i blendet.
Man kender allerede denne måde fra både Krug Grande Cuvée og fra Jacquesson som laver deres ”standard” Champagner ud fra næsten samme princip.
Hos Louis Roederer har man dog valgt at gå helt nye veje, så siden 2012 har husets kældermester Jean-Baptiste Lécaillon lagret Champagne på samme metode som man kender det fra Sherry med Solera-metoden.
Han kalder blend som man laver på den metode for ”Réserve Perpetuelle” og den tank man bruger til det er startet med vintage 2012 og den er så siden blevet toppet op med lidt vin fra 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019.
Collection vil komme i fortløbende numre og vil kunne være lidt forskellige fra nummer til nummer.
Champagnen har en perfekt balance mellem det unge friske og det modne, det forførende og det karakterfulde og mellem friskhed og vinøsitet.
Den er harmonisk, elegant og behagelig og med smukke små intense og livlige bobler.
Den har en god tekstur, fedme, lang smag og eftersmag samt kompleksitet og masser af power.
Louis Roedere:
Louis Roederer huset fik først sit nuværende navn i 1833, men husets historie går så langt tilbage som til 1760 og var der et af de første Champagne huse.
Dengang hed de Dubois Père & Fils.
Louis Roederer var egentlig vin-købmand der arbejdede for at sælger Champagne rundt om i verden.
Det vigtigste marked var dog helt klart det Russiske og ikke mindst Tsar familien. Alexander d. 2 ville dog gerne have sin Champagne leveret med en flottere etiket så han kunne imponerer gæster ved hoffet.
Så i 1876 afgav han en speciel bestilling på at han ville have sine Champagner leveret i gennemsigtige krystal flasker.
På det tidspunkt blev flaskerne faktisk lavet af ægte krystal.
Efter Revolutionen mistede Roederer hele det russike marked og fandt nu at han stod med tusindvis af sødlige Champagner som ingen andre ville købe.
Og som om det ikke var nok, så havde han ubetalte faktura’er liggende som der ingen mulighed var at få penge for.
Huset kom dog på fode igen op gennem 1930’erne da Camille Orly-Roederer overtog styringen.
Hun valgte at bruge alle de penge hun tjente på at købe nye marker i Aÿ, Hautvillers, Cumières, Louvois, Verzy, Verzenay, Vertus, Avize, Cramant, Chouilly og i Le Mesnil.
Takket være husets store mark-besiddelser i Champagne er de også et af de mest succesfulde og mest veldrevne huse.
De skal kun ud og købe lidt under 30% druer, hvilket ikke er meget for så stort et hus.
I dag drives huset af Jean-Claude Rouzauds søn Frédéric Rouzaud og i kælderen er det Jean-Baptiste Lécaillon der regerer.
Dette gør han efter de samme principper som huset blev kendt for i gennem det sidste halve århundrede.
Alle huset vine bliver fermenteret hver for sig, (cru for cru) i små rustfri ståltanke mens reserve vinen bliver lagret i store egetræsfade (optil 2 - 3000 liter pr. fad).
Denne fad lagring er med til at give husets vine et helt specielt ”vanillie touch”.
Louis Roederer har nok den mest kendte ”cuvée de Prestige” nemlig Cristal…
Cristal er toppen af toppen fra Roederer.
Det er en Champagne der kun laves i de aller bedste vintage år og det er kun de bedste druer fra de bedste marker der bliver benyttet.
Cristal bliver af mange Champagne ”tosser” betegnet som en af de allerbedste Champagner overhovedet og Cristal Rosé er nok den dyreste Rosé Champagne men betegnes også af mange vinkyndige som den bedste af de bedste.
Som Richard Juhlin skriver i sin bog 4000 Champagnes:
”Cristal Rosé is not only the most expensive rosé Champagne - it is obviously the best… In my opinion, this house is one of the four best in all of Champagne.”
- MV (Base 2020)
- Champagne
- 37,5 cl.