Du har ingen varer.
Pol Roger Cuvée Reserve Brut ½ flaske (37,5 cl.)
Det er på husets standard champagne, at man kan kende ikke bare husets stil, men også dets kvalitetsmæssige niveau.
Denne champagne er en af de bedste ”standarder”, der produceres.
Den laves af ca. 30 forskellige stille vine og fra 3 forskellige druer. Pinot Noir giver krop, kraft, dybde, karakter og tannin. Pinot Meunier sørger for ungdommelighed, friskhed og rig frugtkarakter. Chardonnay bidrager med lethed, elegance og finesse. Vinene er aldrig yngre end 3 år, og som regel bruges der vine fra 2 - 4 forskellig årgange. Normalt bruges der 20 - 30% réserve vine.
Inden gæringen køles vinen ned for at udtrække ekstrakt/saft. Gæringen foregår i neutrale, temperaturkontrollerede kar.
Vinene opbevares ved 90C. i 7 km lange kældre, som ligger ned til 33 m under jorden.
Her finder anden gæringen sted, og der opstår små, fine bobler. 4 personer foretager manuel rémuage.
Dosseringen er på 12 gram per liter.
Pol Roger Champagne, Frankrig
Eneste Champagne hus der har fået 100 point af Richard Juhlin (Pol Roger Grauves 1928)
Pol Roger Champagne blev grundlagt i 1849, da Pol Roger bosatte sig i Epernay.
Han havde ikke selv noget vinbrug, men udvalgte omhyggeligt druer, andre havde dyrket, og producerede champagne af dem.
Han blev meget populær blandt briterne, men også meget respekteret i Champagne området.
I 1899 efterlod han den blomstrende virksomhed til sine sønner, som året efter, i 1900, besluttede officielt at opkalde firmaet efter deres fader.
Pol Roger Champagne overlevede de 2 verdenskrige. Firmaet havde bl.a. en stor tilhænger i Winston Churchill, som aldrig har kunnet skjule sin lidenskab for champagne. Han skulle endog have sagt (om champagne): "I cannot live without champagne. In victory, I deserve it. In defeat, I need it."
Winston Churchill blev en nær ven af huset. Firmaet fortsatte sin succesrige produktion op igennem det 20. århundrede og passerede i 1999 150 års beståen.
I dag har de nye generationer taget over, og de fortsætter med at lede firmaet på samme måde som deres forfædre. Pol Roger er et af de mest traditionelle huse i Champagne.
Husets filosofi er, og har altid været, at følge en fornuftig og rolig udvikling og aldrig gå på kompromis med kvalitet og tradition. Huset ejer ca. 85 ha vinmarker med stokke af usædvanlig fin kvalitet.
De er beliggende i de bedste "cru" i la Vallée d'Epernay og i la Vallée de la Côte des Blancs. Huset er således 40% selvforsynende, og køber resten af druerne hos andre vinavlere, som man har langvarige kontrakter med.
Produktionen er på en gang meget traditionel og moderne. Når det kommer til "remuage" (drejningen af flaskerne i deres "pupitres" (flaskeholdere)), så udføres dette manuelt. Derimod, viger man ikke tilbage for at investere i moderne produktionsudstyr såsom f.eks. automatisk "degorgement" (fjernelse af bundfald og isætning af champagneproppen).
Pol Roger Champagne har kælderlokaler i 3 niveauer, der strækker sig 7 km under jorden. De anses for at være blandt de køligste og dybeste kælderfaciliteter i hele regionen. Det er i dette mørke og i denne stilhed, at den store forvandling finder sted.
Kælderlokalernes konstante temperaturer (9,5º) er en usammenlignelig fordel, når det drejer sig om at udvikle den exceptionelle champagne fra Pol Roger.
Med "kun" omkring 6 millioner flasker på lager (svarer til ca. 5 års salg) er huset et af de mindste store huse i Champagne.
Til gengæld er Pol Roger førende, hvad angår prestige og kvalitet. Champagne fra Pol Roger er altid et udtryk for høj kvalitet og en genkendelig stil.
- NV
- Champagne
- 37,5 cl.