Du har ingen varer.
Taittinger Demi Sec
(Champagne til det søde)
Demi Sec Champagnen fra Taittinger bliver lavet på 40% Chardonnay og 60% Pinot Noir/Pinot Meunier.
Den er blended af over 40 forskellige basisvine (Crus) fra forskellige årgange.
Den ligger på i kælderen hos Taittinger i mindst 3 år inden degorgering og dosagen er 35 g. sukkerrørs sukker pr. liter.
Denne sødme gør den til perfekt ledsager til søde desserter og kager (f.eks. kransekagen til nytårs aften!).
Bør serveres afkølet mellem 7 - 9 C.
Lidt om huset Taittinger:
Champagne huset Taittinger blev grundlagt i 1734 og er dermed det 3. ældste stadig eksisterende Champagnehus.
Dengang blev huset startet under navnet Forneaux.
I 1820 slog Forneaux-familien sig sammen med Antoine Forest. Samarbejdet fik hurtig stor succes under navnet Champagne Forest et Forneaux.
Det var i denne periode, at man flyttede hovedsædet fra ”Hôtel le Vergeur” til ”Residencen de Counts de Champagne”. En bygning som Taittinger-familien stadig ejer og som lægger navn til husets top cuvée Champagne ”Comtes de Champagne”.
I 1932 købte Pierre Taittinger Champagnehuset Forest et Fourneaux samt deres tilholdssted ”Residencen de Comtes de Champagne”. Da der ikke var nogle naturlige arvinger efter Fornaux eller Foreste familien valgt Pierre i 1936 at omdøbe huset til Taittinger, hvilket det har heddet lige siden.
I 2005 overtog Pierre-Emmanuelle Taittinger kontrollen over huset, og det er derfor, at huset er det største familie-ejet Champagnehus i dag.
I dag ejer familien Taittinger over 288 hektar vinmarker i 34 forskellige landsbyer og kan selv dække 45% af deres drue forbrug.
Dette sikrer en fast tilgang af druer i topkvalitet til produktionen af delikate, velafbalancerede Champagner.
Taittingers kældre er beliggende under St. Nicaise klostret, som i det 13. århundrede tilhørte Benediktiner-munke. Munkene brugte kældrene til opbevaring af deres vine.
Disse kældre er det eneste, der er tilbage af klosteret, idet det blev ødelagt under den franske revolution.
I dag benyttes kældrene som nævnt af Taittinger, og de har her en samlet kapacitet på ca. 22 millioner flasker.
Gennem flere hundrede år har Champagne-husene produceret Champagne, der var tunge efter års lagring og domineret i smagen af Pinot-druer.
Taittinger-familien var med til at udvikle en Champagne, der var lettere i stil, og mere imødekommende.
Taittinger producerer hvert år deres Brut Reserve-kvalitet. Druerne som benyttes er fra forskellige år, og det gøres for at opnå den ideelle Cuvée (blanding).
Cuvée Reservé indeholder generelt mere Chardonnay end andre NV Champagner på samme niveau, og den lagres ikke på egetræsfade.
Husets top Champagne, Comtes de Champagne, er kendt for at være en af de bedste Blanc de Blancs (100% Chardonnay) Champagner.
Druerne til Comtes de Champagne kommer fra husets egne marker i Cramant, Avize, Oger, Le Mesnil, Chouilly og fra ekstra gamle stokke i Pierry.
Comtes de Champagne er helt unik inden for stilen af 100% brug af Chardonnay druer.
Champagnen er blød, eksotisk og meget behagelig og er en af de top Champagner, der appellerer til det bredeste publikum.
- NV
- Champagne
- 75 cl.