Du har ingen varer.
- 6 fl. pr. stk. DKK 199,00
Vermentino Toscana 2022
Monteverro IGT - Toscana "Vino Biologico"
(Økologisk og biodynamisk dyrket)
Vinen er lavet på 100% Vermentino.
Alle druerne er fra Maremma i Toscana og de er dyrket efter økologiske og biodynamiske forskrifter.
Kunstværket på etiketten på Vermentino Toscana 2022 er lavet af kunstneren Davide Dormino og forestiller et par ben der med kunstneres ord:
"The two legs form a gateway where the earthly and the divine come together"
Vinen har en strålende grå gul farve.
I duften finder man et rigt udtryk af grapefrugt, hvide ferskner, pære med et hints af lime og hvide blomster.
Smagen er frisk, rund og blød her kommer noter som lichi og hvid fersken og i finale et snert af skifer samt en balanceret syre.
Det er en vin der bør nydes i en ung alder indenfor 4-5 år fra høst.
Servér vinen ved 10-12 grader til f.eks. retter med fisk, faste oste, lyst kød eller en sommerdag på terrassen.
Hos Monteverro vinificeres hver parcel separat.
Der benyttes udelukkende naturlig gæring og vinificeres på både ståltanke og egetræsfade.
Vermentino bliver dog kun lagret på ståltanke i en periode på 6 måneder (Sur lie).
Monteverro skylder sin eksistens til sin passionerede og vedholdne ejer, Georg Weber.
I 2003 besluttede Georg sig for at finde et godt sted til at etablere sin vingård.
Han var rundt i store dele af de allerede etablerede og anerkendte vindyrkningsområder i hele verden, men han forelskede sig i Maremma-området i den sydlige del af Toscana.
Maremma er et område, som foruden helt ideelle betingelser for vindyrkning, er kendt for dets ægthed, nærhed til havet, samt passion for kunst.
ed banebrydende hensigter startede Georg beplantningen og byggede den første state-of-the-art vingård tæt på den maleriske landsby Capalbio.
Lige fra det øjeblik Georg så det store potentiale, jorden i Maremma besad, tøvede han ikke med at tage alle nødvendige skridt til at maksimere potentialet i terroir’et, samt ved at samle et hold af specialister til at hjælpe ham med sin vision om at producere vin i absolut verdensklasse.
Monteverros vinmarker er beliggende på stejle skråninger og pga deres umiddelbare nærhed til havet er der et mikroklima, som er helt unikt.
Den friske vind, de kølige nætter og solbeskinnede dage skaber optimale klimatiske betingelser for dyrkning af vindruer.
Georg Weber vidste fra begyndelsen, at for at nå det niveau af kvalitet han ønskede, var han nødt til at sammensætte et verdensklasse team, der ligesom han, ville udføre sit arbejde med yderste perfektion.
Først hyrede han Michael Voegle, der var med til at etablere såvel vinmarker, som selve vingården og dens omfattende produktions-/lagringsfaciliteter.
Dernæst hyrede han Matthieu Taunay som Winemaker.
En ung og energisk gut, som har arbejdet hos nogle af de mest ansete vingårde.
Endelig kom Olympia Romba til som salgs- og marketingchef.
Hun er multikulturel, taler fem sprog, har en utrolig passion for vin, samt en viden og international profil, som gør at også hun kan være med til at opfylde Georg Webers vision om at komme op blandt verdens allerbedste vingårde.
Foruden det daglige team benyttes også eksterne konsulenter. Blandt andet har Monteverro et tæt samarbejde med Jean Hoefliger, Michel Rolland, Michel Duclos, samt hans ikke uvæsentlige burgundiske familie.
Georg og hans team tror på, at kun på et ekstraordinært terroir, kan en ekstraordinær vin laves. Derfor har man fra starten hos Monteverro haft denne "køreplan":
Metoderne tilpasset hvert mikro-terroir (vinstok, beskæring, høstdato etc.).
At der er respekt for den lokale mangfoldighed.
Benyttelse af de nyeste teknologier.
Ingen brug af nogle former for pesticider.
Holder et lavt udbytte i vinmarkerne.
Anvende både traditionelle og innovative vinfremstillingsløsninger for at frembringe det sande udtryk for deres terroir i vinene.
Benytte 3-dobbelt sortering af druerne.
Benytte et mangfoldigt mix af både træfade, stål- og betontanke.
Anvende naturlig fermenteringer (både alkoholisk og malolaktisk).
Kun anvende 100% tyngdekraft.
At blending af vinene sker i samarbejde med de eksterne konsulenter 4 gange om året.
Ikke anvende klaring af vinene og det er kun deres Chardonnay, som filtreres inden tapning på flaske.
- Pris pr. stk. v/6 stk. DKK 199,00
-
- 2022
- Toscana
- 75 cl.
