Du har ingen varer.
Før: DKK 249,00
Nu: DKK 199,00
Torbreck Cuvée Juveniles 2017
Barossa Valley Australien.
Denne vin er lavet på et blend af Grenache, Mataro (i australien bruges Mataro ofte for Mouvèdre) og Syrah.
Cuvée Juveniles er blevet skabt som en slags australsk "Cote Du Rhone" på de i Barossa klassiske druetyper Grenache, Mourvedre (kaldet Mataro) og Shiraz fra primært gamle vinstokke.
Da vinen ikke er fadlagret, har den beholdt mere af sin friskhed og drikkes bedst, når den endnu er ung.
Det er essensen af en australsk frugtbombe med karakter af kraftig, saftig og fed brombær, kirsebær og solbær, underbygget af en krydret, fed og cremet stil.
Torbreck blev grundlagt i 1994 af David Powell, som købte en vingård i Maranaga.
Dengang kunne Torbreck betegnes som et meget minimalistisk vinhus.
David startede ud med noget som lignede et læskur til får, to cementtanke og en primitiv pumpe. Man har siden bygget et moderne vinhus med nyt vineri, samt mulighed for ideel lagring og opbevaring, samt et besøgs center.
Torbreck er i dag et moderne vinhus der har fokus på tradition, gamle vinstokke og super kvalitets vine.
Navnet Torbreck er i øvrigt som mange af husets vinnavne af skotsk oprindelse og skal ses som en hyldest til landet, hvor David Powell tidligere arbejdede.
Således er f.eks. Woodcutter’s opkaldt efter de skotske skovhuggere, mens husets flagskib, Run Rig, har fået navn efter det populære skotske band.
I 2002 fik David økonomiske problemer, så han måtte sælge vineriet til Jack Cowin, som i 2008 valgte at sælge det videre til den amerikanske investor, Pete Kight.
David blev trods skiftene ejerskab som Winemaker og valgte først i 2013 at forlade vineriet, hvorefter hans assistent Craig Isabel, overtog winemaker rollen og overtog styringen med huset.
Videresalgene og Davids farvel til Torbreck har dog på ingen måde skadet, hverken vinhusets vine eller renommé.
Torbrecks vinstil er en flot forening af den klassiske Barossa vin og det bedste fra Frankrigs Rhônedal. Nuancerige, bløde vine med en næsten cremet struktur, der allerede forfører ved første smagsindtryk.
Torbreck hører til i den absolutte elite, og husets prestigevin, the Laird, sælges til priser, som kun matches af Three Rivers, Penfolds Grange og Henschkes Hill of Grace.
Robert Parker har faktisk beskrevet husets Run Rig for ”La Mouline of Australia”, hvorved han hentyder til enkeltmarks cuvéen fra Guigals Hermitage.
Dette betyder dog ikke, at der ikke laves vine i et mere overkommeligt prisleje.
Her er deres GMS, Juveniles og Woodcutter’s fremragende repræsentanter for husets stil.
Før: DKK 249,00
Nu: DKK 199,00
- 2017
- Barossa Valley
- 75 cl.