Du har ingen varer.
- 6 fl. pr. stk. DKK 299,00
Zilliken
Z Riesling Sekt 2015
Saarburger Rausch Brut
Forstmeister Geltz Zilliken er et lille familiedrevet tysk vinhus med ufattelig fokus på kvalitet og smag.
Det er Hanno Zilliken og hans datter Dorothee, der i gennem hans lederskab og vinkundskab hører med til den absolutte elite indenfor Tysk vin og i hele Verden.
Husets Riesling-vine har en enestående struktur og balance og med det resultatet at de har en enestående holdbarhed til følge.
Hos Zilliken er filosofien at vinene bliver til på vinstokkene og i marken, men husets historiske brug af egetræsfade har vist at vinene kan opnå en fantastisk alder.
Man dyrker kun Riesling druer på husets 11 hektar vinmarker og laver kun vine fra egne marker.
Husets vigtigste vinmark er Saarburger Rausch marken.
Her råder man over 10 hektar marker med de bedste jordbundsforhold til at opnå et perfekt resultat for Riesling druerne.
Flere steder strækker vinstokkenes rødder over 10 meter ned og herfra får druerne Rausch jordens karakteristiske mineralitet og ufattelige elegance.
De specielle jordbundsforhold er med til at give vinene intens mineralitet og sammen med markernes placering er det med til at give deres vine den verdenskendte Saar-Riesling syre i formidabel kontrast til elegant sødme med kæmpe aldrings potentiale.
Placeringen af vinstokke på de stejle skråninger ned mod floden er med til at morgentågen holder på kulden og at druerne modnes langsomt.
De ejer også 1 hektar i Ockfen Bockstein marken.
Kommer man forbi deres ”Chateau“ vil man opdage at det bare er et parcelhus fra 1950’erne men under parcelhuset ligger nok en af Tysklands fineste og bedste vinkældre. Det er nok den dybeste kælder i Saar dalen.
Her er en perfekt temperatur på 11 C. og en tilpas luftfugtighed der gør stedet ideelt for modning og lagring af husets vine.
Her lagres Riesling vine mens de undergår en langsom flaske fermentation.
En filosofi hos Zilliken der gør at Deres vine ofte kan blive meget gamle.
Mange af husets vine kan modnes og lagres i flere årtier for at nå deres højdepunkt.
Husets historie:
I den billedskønne middelalderby Saarburg har familien Zilliken til huse og har været der i snart 260 år.
Det startede tilbage i 1742 hvor den 1. årgang blev produceret.
Det var Ferdinand Geltz (1851 - 1925) der grundlagde det kvalitets arbejde som huset den dag i dag er så kendt og respekteret for.
Han lod huset gå i arv til sine to døtre Antoinette og Ella.
Ella var gift med med en skovrider og huset ændrede navn til Forstmeister Geltz Krick (Forstmeister = Skovrider).
Det var Ellas datter Marianne der overtog gården sammen med sin søster Henriette efter moderens død.
I julen 1944 blev hele herregården jævnet med jorden efter et bombeangreb, men Marianne forsatte ufortrødent arbejdet.
Hun blev i 1947 gift med Fritz Zilliken og huset tog igen navne forandring til det nuværende Forstmeister Geltz Zilliken.
I 1976 startede Hanno som kældermester og overtog ansvaret for ejendommen i 1981.
I 2007 startede Hannos ældste datter Dorothee med at hjælpe sin far med at lave husets vine.
- Pris pr. stk. v/6 stk. DKK 299,00
- 2015
- Mosel
- 75 cl.