Du har ingen varer.
Pinot Noir – få et overblik over Pinot Noir vin
Druen bag al stor rød Bourgogne fra Vosne Romanée over Gevrey Chambertin til Corton og Beaune. Pinot Noir er også druen bag rødvine fra Alsace og Loire. Den kendes som Spätburgunder i Tyskland og Pinot Nero i Italien. Pinot Noir er den store udfordring for alle landes vinmagerer, men kun få har mestret den. Måske er de bedste uden for Bourgogne fra New Zealand.
Pinot Noir dyrkes i dag rundt om på hele kloden, med størst succes i de koldere egne af ”vinbæltet”, men det er uden tvivl at druen er og bliver forbundet med Bourgogne.
Her er den ene om at være grundstenen i nogle af verdens bedste vine.
Samtidig med denne berømmelse og måske som verdens bedste drue, så skal det nævnes at den bestemt også er en af de allermest besværlige druer at lave vin af.
Pinot Noir – vin fra hele verden
Pinot Noir er en af de ældste druesorter til dags dato, hvorfor den anses for at være stamfar til mange andre nyere druesorter. Den absolut populære druesort findes i vine hele verden over. Hos Leisner Wine lader vi også dette afspejle sig i vores sortiment, der indeholder vine fra alle verdens hjørner. Specielt har vi Pinot Noir-vine fra Bourgogne i Frankrig, Oregon i USA og fra New Zealands skønne vindistrikter. Overordnet set har vi vine lavet på Pinot Noir-druen fra bl.a. følgende lande:
- Frankrig
- Østrig
- USA, herunder både fra staterne Californien og Oregon.
- Italien
- New Zealand
Pinot Noir – både som let rød- og mere kraftfuld rødvin
På grund af Pinot Noir druens tynde skal er farven aldrig mørk, men duften er stor og kan med alderen blive næsten bedøvende. Smagen er fyldig, men blid og lang. Vinen kan ofte nydes ung efter 3-4 år men vil ofte lagre glimrende i længere tid. Pinot Noir er kendetegnet af en liflig, nærmest violpræget aroma. Pinot Noir beskrives af vinkendere som en drue hvor man kan blive ved med at opdage nye "lag" af nuancer. Pinot Noir druen giver vine med en kirsebæragtig letgenkendelig smag, og jo varmere klimaet er, jo mere udtalt er kirsebærsmagen.
Pinot Noir vine kan være meget lyse i farven, men det skal man ikke lade sig narre af, for vinen kan sagtens være kraftig alligevel. Det er en enorm bred vifte af dufte, smage, tekstur og indtryk som Pinot Noir druen kan frembringe. Nogle gange kan de endda virke en smule forvirrende.
I reglen kan man sige at Pinot Noir giver vine der er lette til medium fyldige i ”kroppen” med noter af sorte kirsebær, hindbær og solbær.