Du har ingen varer.
Champagne for enhver smag
Champagne er fra Frankrig og KUN fra Frankrig. Der findes bobler fra andre steder i verden men.... KUN champagne er champagne! I det nordøstlige hjørne af Frankrig ligger der et vindistrikt der er unikt i hele verden. Der produceres kun ca. 330 millioner flasker champagne om året (der produceres ca. 2 milliarder flasker bobler på verdensplan) og dette gør den boblende trylledrik til et efterspurgt produkt. Det der gør champagneområdet unikt, er især jordbunden der består af aflejringer fra skaldyr for millioner af år tilbage. Denne jordbund er med til at give champagnerne deres friskhed, sprødhed og unikke smagsnuancer. Der findes et utal af forskellige champagner, hvert enkelt hus har sin egen stil og mange huse producerer flere forskellige champagner. Og mange af disse kan du købe hos os.
Mange huse
Champagne sættes ofte i forbindelse med luksus, elegance, glamour, fest, sejr og masser af succes, men champagne er så meget mere end det. Det er forførende, smagfuldt, elegant, varierende og unikt. Leisner Wine har siden etableringen arbejdet intenst og målrettet for at have Danmarks største og bedste udvalg af Champagne. I dag har vi rundet over 300 forskellige kvalitetschampagner, som hver har deres unikke velsmag. På trods af de mange forskellige varianter af Champagne, bliver man overrasket når man lærer at Champagne for 99,7% af produktionen kun bliver lavet på 3 forskellige druer. De 2 blå druer Pinot Noir og Pinot Meunier samt den grønne Chardonnay. Champagner der kun er lavet på en enkelt eller begge blå druer bliver ofte benævnt som Blanc de Noirs. Hvor Champagner lavet udelukkende på Chardonnay kaldes Blanc de Blancs. Her på siden finder du et bredt udvalg af champagner, hvor der er alt fra luksusudgaverne til ”Best buy” udgaverne. Fællesnævneren er kvalitet og velsmag.
Vil du vide mere?
Vi hjælper gerne med vejledning omkring champagner i forhold til, hvilken du skal servere til en given ret. Det kan være svært at vurdere, hvilke smagssammensætninger der fungerer, men med vores ekspertviden er du i sikre hænder. Ønsker du at afholde champagnesmagning er vi selvfølgelig også behjælpelige med dette. Leisner Wine afholder i årets løb flere "rene" champagne-arrangementer, som du kan læse meget mere om her på siden under ´events´. Vi er med andre ord store eksperter, når det kommer til viden om dette unikke produkt.